”Kun for dig”. Sådan lyder navnet på Min A-kasses nye kampagne, der netop er blevet lanceret. Kampagnen fokuserer på, at vi hos Min A-kasse ser medlemmerne som meget mere end deres job.
”Min A-kasse har altid været en a-kasse med fokus på at give vores medlemmer personlig og ærlig betjening. Med vores nye kampagne formår vi at sætte ord på og visualisere, hvordan vi ser vores medlemmer som meget mere end deres job,” siger Mikkel Søe, administrerende direktør i Min A-kasse.
Kampagnen skal udfordre den gamle fortælling om, at menneskers identitet ligger i deres arbejde. I stedet slår kampagnen på, at man hos Min A-kasse ser medlemmerne som de hele mennesker, de er 24 timer i døgnet og ikke kun fra kl. 9-17. Dermed er essensen af kampagnen, at Min A-kasse er der for dig i netop din situation. Det handler om dig og dine drømme – og alt det, du er god til. Derfor er ”Min A-kasse”, som navnet antyder, en A-kasse ”kun for dig”.
”Jeg er ekstremt stolt af vores nye kampagne, der på en og samme tid rammer essensen af, hvad vi tilbyder vores medlemmer og sætter en fælles retning for os internt. Kampagnen minder os om, at vi er meget mere end vores job. Det vil vi gerne fortælle til alle, men især de unge. Derfor har vi suppleret kampagnen med et konkret initiativ målrettet unge; at vi nu er Danmarks billigste a-kasse for nyuddannede. Selvom Min A-kasse er en af Danmarks ældste a-kasser, skal vi følge med tiden, og det forsøger vi at gøre med denne kampagne,” siger Maibritt Kerner, kommunikationschef hos Min A-kasse.
Kampagnen består af otte film, otte portrætter og seks annoncer.