Få sparring på din jobsøgningsstrategi, ansøgning og CV
Book en samtale hos en af vores erfarne job- og karriererådgivere.
Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Kunstig intelligens (eller Artificial Intelligence: AI) er i løbet af kort tid blevet en af de mest omtalte teknologier verden over. Et eksempel er OpenAI’s ChatGPT, der lige nu bliver flittigt brugt, når der skrives opgaver, artikler, breve m.m.
Kan en robot skrive en ansøgning, der er lige så personlig, som den, du selv laver? I Min A-kasse vil du få svaret ”nej”. Der vil altid være en dimension, der går tabt, når du ikke selv sidder ved tastaturet. Men robotten kan fungere som en god sparringspartner til at få hul på din ansøgning eller til at udforme dit CV. Den kan også bruges til at researche på den virksomhed/branche, du søger job inden for, og der kan også være god hjælp at hente, når du skal forberede dig til en jobsamtale.
Her på siden kan du finde information om, hvad ChatGPT er, og hvordan du kan udnytte robotten i forbindelse med dit ansøgningsmateriale. Med den optimale brug af robotten kan du måske blive skarpere til at fremhæve dine styrker og kvalifikationer – men husk, at robotten ikke kan stå alene, og at du selv skal have styringen.
ChatGPT er en såkaldt chatrobot, der er drevet af kunstig intelligens. GPT står for “Generative Pre-trained Transformer”, hvilket kort sagt betyder, at chatrobotten er trænet til at forstå og formulere sig på menneskesprog. Den kan altså besvare spørgsmål og skrive tekster baseret på de input, du fodrer robotten med. Stiller man robotten spørgsmålet ”hvad kan du gøre for mig” svarer den f.eks. følgende:
Læg mærke til, at robotten selv slutter af med en vigtig pointe:
”Husk, at jeg er en AI-model, og mine svar er baseret på det træningsmateriale, jeg er blevet givet. Det er altid en god idé at verificere vigtige oplysninger fra pålidelige kilder og bruge din egen dømmekraft.”
Med andre ord: Robotten kender ikke forskel på sandt eller falsk og har ingen ”menneskelig moral”. I forhold til ansøgningsmateriale vil det derfor altid være afgørende at forholde sig kritisk til de tekstforslag, robotten foreslår.
ChatGPT har adgang til en omfattende mængde information om mange virksomheder og kan være en værdifuld ressource til at kickstarte din research. Du kan f.eks. prøve at spørge: “Hvis jeg skulle søge en stilling som X hos virksomheden Y, hvad ville være nogle gode ting at fokusere på?”. ChatGPT kan give generelle tips og anbefalinger om, hvad du bør fokusere på, med hensyn til branchen, virksomhedens mål og udfordringer og andre relevante aspekter.
Vi har samlet en række gode spørgsmål, som du kan stille ChatGPT i din indledende fase af din jobsøgning. Bemærk, at disse spørgsmål muligvis ikke er lige så nyttige, hvis du f.eks. søger hos en mindre, lokal tømrervirksomhed.
Husk at bruge din fornuftige sans og dobbelttjekke, at ChatGPT’s svar er korrekte.
Udover at bruge ChatGPT i den indledende fase af din jobsøgning, kan du også bruge den som sparringspartner til at udforme din jobansøgning og dit CV.
Når du bruger ChatGPT vil vi slå et slag for, at du skal være opmærksom på, at det er dig, skal tage styringen og bevare din kritiske sans. Det er dig selv, der har ansvaret for, at dine ansøgninger og dit CV afspejler dine kvalifikationer og dine personlige egenskaber.
Du bør derfor ikke bruge ChatGPT som en maskine, der gør alt arbejdet med jobansøgninger for dig. Bruger du en ansøgning, som robotten skriver for dig uden at redigere den selv, vil ansøgningen blive upersonlig og ensartet – og modtageren vil højst sandsynligt kunne se, at den ikke er skrevet af et menneske af kød og blod.
Prøv i stedet at se ChatGPT som et værktøj og en sparringspartner. Har du svært ved at få hul på en ansøgning, kan du bruge robotten til at skabe et første udkast eller hjælpe dig med strukturen i en ansøgning eller i dit CV.
Mens du skal være forsigtig med at overlade ChatGPT til at skrive selve ansøgningen, kan du med fordel bruge robotten til at forberede dig til en jobsamtale – så du møder så velforberedt op som overhovedet muligt.
Brug robotten som et supplement til Google og LinkedIn ved at researche på virksomheden. Bed den om at opsummere de vigtigste ting ved virksomheden – så får du et godt indblik i, hvilken kultur der er, om den er ny eller er om den er en af de helt store spillere i branchen. Det giver dig et godt grundlag for både at small-talke og at vise, at du er oprigtigt interesseret i at blive en del af netop denne virksomhed.
Husk, at du også altid kan bruge os til sparring inden din kommende jobsamtale. Ring til os til 70 12 37 82 eller book en karrieresamtale, så vi kan hjælpe dig med at være godt forberedt inden din jobsamtale, så du kan øge dine chancer for at imponere din kommende chef og få jobbet. Vi vejleder også om, hvordan du forholder dig til personlighedstest, logiske tests og færdighedstest.
Begrebet ”prompting” dækker over en metode, som ved at give instruktioner eller information til en kunstig intelligens som ChatGPT-robotten, kan få den til at reagere eller generere brugbare svar. Det fungerer ved at give så klare og præcise input som muligt – og prompting er derfor en nøglefaktor for at opnå de bedste resultater, når du ”taler med” en robot som ChatGPT.
Ved at give klare og præcise prompts kan du styre samtalen og få de mest relevante svar.
Du kan oprette en gratis ChatGPT-profil på OpenAI’s side.
Tryk enter – så får du et bud efter få sekunder:
Vær opmærksom på at ChatGPT på nuværende tidspunkt ikke er omfattet af den GDPR-lovgning, der gælder i Europa i forhold til at sikre personfølsomme data. Det er derfor en dårlig idé at dele personfølsomme oplysninger med en chatbot som ChatGPT, da den vil lagre informationerne i sin database. Med andre ord kan du risikere, at dine informationer senere vil blive delt og spredt til andre brugere. Derfor kan det være en god idé at anonymisere dine egne informationer, når du giver ChatGPT informationer såsom dit navn, navne på tidligere arbejdspladser, m.m.