Få ny inspiration med disse podcasts

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Her har vi samlet de bedste podcasts til dig, der er jobsøgende og dig, der ønsker at finde mere ro i kroppen.

Hvad end du er jobsøgende eller i arbejde og blot trænger til ny inspiration, kan du med fordel læse – og ikke mindst lytte – med her. Her har vi nemlig samlet en række spændende podcasts, du kan blive inspireret af, imens du drikker morgen- eller eftermiddagskaffe eller venter på bussen.

De mange podcasts handler blandt andet om gode råd til jobsøgningen og jobsamtalen og tips og tricks til LinkedIn. Og fordi vi ved, at det kan være hårdt og opslidende at være ledig og jobsøgende, har vi også samlet vores anbefalinger til en god (og gratis) mindfulness-app og en podcastserie, der handler om, hvordan du kan slippe negative tanker og bekymringer og dermed få mere ro i kroppen.

Værsgo’ at dykke ned i et univers af spændende og lærerige lydoplevelser. 

Sådan opretter du en LinkedIn-profil på under seks minutter

Hvordan opretter jeg en LinkedIn profil? Det gør du ved at følge denne kvikguide fra Social Selling, som gør det muligt for dig at oprette en profil fra bunden på mindre end 6 minutter. Dermed kan du hurtigt komme i luften med en personlig profil på verden største erhvervsorienterede sociale medie.

Øg din synlighed, ekspertise og opbyg tillid via LinkedIn

I denne podcast får du gode råd til, hvordan du når længere ud med dine indlæg og artikler på LinkedIn – og hvordan du dermed positionerer dig mere og bedre online.

At være ledig og finde sin gnist

Mød Niels Reib, der lever af at hjælpe ledige med at komme gennem jobsøgningen med fokus på personlig trivsel som modvægt til den ofte udfordrende tid som ledig.

Sådan opnår du succes til jobsamtalen

I hele 11 podcastafsnit stiller headhunter, Trine Sangill, og karrierecoach, Dorthe Albæk, skarpt på jobsamtalen og giver dig værdifulde råd til, hvordan du forbereder dig til din næste jobsamtale på bedst mulig måde.

Brug meditation til at finde ro i kroppen

Mange ledige kan nikke genkendende til i perioder at føle sig stresset, opleve træthed, begyndende nedtrykthed, angst eller kropslig uro. Her kan meditation og mindfulness hjælpe dig med at slippe stressen og finde roen i kroppen. Vi kan anbefale den gratis app kaldet “Nærvær”, som indeholder flere forskellige meditationer, der varer mellem 5 og 47 minutter. App’en er gratis og udviklet af Lars Damkjær, som er mindfulness instruktør og coacher folk i at leve et liv med mindre stress.

Sådan undgår du tankemylder og skruer ned for bekymringerne

Mindcamp blev stiftet i 2020 af to psykologer, som henholdsvis lever med en kronisk sygdom og har været udstationeret i Afghanistan. De har lavet en rigtig fin podcast, hvor de giver konkrete værktøjer til, hvordan du kan skrue ned for dine bekymringer, droppe de selvkritiske tanker og slippe stressen. Podcasten er gratis at lytte til og de har bl.a. lavet afsnit om:

  • Hvordan du overtænker mindre
  • Hvordan du håndterer stress
  • Hvordan du giver slip på tankerne med én simpel øvelse og får ro i hovedet
  • Hvordan du får bedre søvn.