Efterløn og arbejde

Reglerne for efterløn og arbejde er relativt simple. Du må arbejde så meget, du vil, mens du er på efterløn. Dine arbejdstimer vil blive trukket fra i dine efterlønstimer, så der for hver arbejdstime modregnes én times efterløn. Arbejdet kan udføres i riget Danmark (Danmark, Grønland og Færøerne) eller i et andet EØS-land.

Du har i visse tilfælde mulighed for at deltage i frivillige ulønnede aktiviteter uden begrænsning eller fradrag. Kontakt Min A-kasse for at høre mere om reglerne.

Efterløn bliver udbetalt månedsvist. Vi kan kun udbetale mindst 14,8 timer om måneden. Det vil sige, at hvis du arbejder 145,53 timer eller over (fuldtidsforsikret) på en måned, kan du ikke få udbetalt efterløn. På den måde påvirker efterløn og arbejde hinanden.

Hvad er et lempeligt fradrag?

Hvis du som efterlønsmodtager har en timeløn, der svarer til a-kassens omregningssats (277,76 kr. i 2024) eller derunder, har du mulighed for større økonomisk fordel ved at arbejde. Fradraget for de første 43.628 kr., du har i arbejdsindtægt om året, bliver lempet.

Det vil sige, at har du kontrollabelt arbejde, vil din indtægt blive omregnet med a-kassens omregningssats for de første 43.628 kr. Herefter vil dine timer bliver modregnet 1:1.
(Kontrollabelt arbejde betyder, at din arbejdsgiver kan holde regnskab med din arbejdstid eller betaler dig for et antal timer.)

Hvis din timeløn er mindre end gældende lave omregningssats pr. time (136,81 kr. i 2024), vil din timeløn blive fastsat til den højeste sats og derefter blive omregnet med kassens omregningssats.

Vær opmærksom på dine arbejdstimer

Hvis du gør brug af det lempelige fradrag, kan du ikke få udbetalt efterløn, hvis du har mere end 128 arbejdstimer om måneden.

Her kan du se eksempler på, hvordan det lempelige fradrag beregnes :

Eksempel

Hvis du arbejder 80 timer pr. måned og får en timeløn på 150 kr., er din indtægt = 12.000 kr.

Indtægten på 12.000 kr. skal divideres med omregningssatsen på 277,76 = 43,20 timers fradrag i efterlønnen for denne måned, i stedet for 80 timer.

Du vil så få efterløn for 160,33-43,20 = 117,13 timer.

Arbejder du 128 timer eller mere i en måned, kan du ikke få udbetalt efterløn den måned.

Eksempel 

Hvis du  arbejder 135 timer pr. måned og modtager en timeløn på 150 kr., er din indtægt = 20.250 kr.

A-kassen kan i dette tilfælde ikke udbetale efterløn op til de 160,33 timer, da de faktiske timer før omregning var 135 timer – altså mere end 128 timer.

Når du ikke længere kan få lempet fradrag, fordi du har nået indtægtsgrænsen, kan du få efterløn, hvis du har arbejdet i op til 145,53 timer i måneden.

Hvis du har eller vil have selvstændig virksomhed

Du kan få tilladelse til at videreføre eller begynde en selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, men timerne fratrækkes i efterlønnen.

Hvad trækkes fra i efterlønnen?

Feriegodtgørelse og ferie med løn medfører fradrag for de dage, du holder ferie. Hvis du flytter til udlandet eller af anden grund får udbetalt feriegodtgørelse som et engangsbeløb uden at ferien holdes, fratrækkes det i efterlønnen på udbetalingstidspunktet.

Hvis din feriegodtgørelse eller løn i ferieperioden er mindre end fradraget i efterlønnen, kan du få udbetalt forskellen som efterløn.

Hvis du holder ferie i et ansættelsesforhold, kan du få omregnet din feriegodtgørelse fra dage til timer og få efterløn med fradrag for de beregnede timer.

Der findes desuden en række øvrige regler for efterløn og arbejde, hvor indtægter fratrækkes i efterlønnen.

Det gælder:

• Løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor der ikke udføres arbejde samt ydelser, der træder i stedet for arbejdet.
• Fratrædelsesgodtgørelse, der udbetales i stedet for det korrekte opsigelsesvarsel fra arbejdsgivers side.
• Ventepenge og opsatte pensioner.
• Indtægter fra borgerligt ombud samt offentlige og private hverv, som Min A-kasse ikke anser for arbejde.
• Indtægter fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
• Legater.

Indtægter, der ikke har betydning for efterlønnen

• Licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter og lignende
• Efterlevelseshjælp i henhold til kap. 10a i lov om aktiv socialpolitik
• Erstatninger, herunder erstatning efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade
• Krigsskadeerstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre, hædersgaver samt livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
• Efterløn efter funktionærloven, efterindtægt efter kap. 6 i tjenestemandspensionsloven, godtgørelse for usaglig opsigelse efter § 4, stk. 3 i hovedaftalen og § 2b mv. i funktionærloven, fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a i funktionærloven eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
• Indtægt ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
• Forpagtningsafgift
• Indtægt ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig.
• Renter, aktieudbytter og lignende, arv, gaver, gevinster og underholdsbidrag
• Invaliditetsydelse
• Invalidepensioner
• Svagelighedspension.

Er du ansat i sundhedsvæsnet?

Folketinget har den 1. juni 2023 vedtaget en lovændring, som betyder, at du som er efterlønner og ansat i sundhedsvæsnet ikke skal modregnes i efterlønnen (der er dog forskel på modregningsreglerne afhængig af, om man er ansat før eller efter 1. januar 2023).

Loven trådte i kraft den 1. juli 2023, men den har virkning tilbage fra 1. januar 2023. Den betyder, at du som efterlønner helt ekstraordinært og midlertidigt vil blive fritaget for modregning i din efterløn for dit arbejde i det offentlige og private sundhedsvæsen i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2024.

Blev du ansat i sundhedsvæsenet før den 1. januar 2023, bliver du ikke modregnet i din efterløn for merarbejde (overarbejde). Det vil sige, at du skal modregnes i din efterløn for de timer du normalt er ansat til, men ikke for det overarbejde, du eventuelt har.

Er du ansat i sundhedsvæsenet efter den 1. januar 2023, skal du ikke modregnes for nogen af dine arbejdstimer – uanset om det er dine faste timer eller overarbejde.

Sådan fritages du konkret for modregningen

Du skal få din arbejdsgiver til at udfylde en arbejdsgivererklæring. Du kan finde erklæringen to steder: på star.dk og på Borger.dk. Når blanketten er udfyldt af din arbejdsgiver, skal du sende den til os i Selvbetjeningen.

Konsekvenser for din skattefri præmie

Det, du får udbetalt i efterløn, har betydning for din optjening af skattefri præmie. Når du ikke bliver modregnet i din efterløn for alt dit arbejde, og i stedet får mere udbetalt i efterløn, kan antallet af skattefri præmieportioner blive mindre.

Læs mere om skattefri præmie.

Ændringer i ansættelsesforholdet

Sker der ændringer i ansættelsesforholdet – for eksempel hvis du får nye eller andre arbejdsfunktioner – skal vi bruge en ny erklæring fra din arbejdsgiver. Det samme gælder, hvis du får helt nyt arbejde.