Samtaler hos a-kassen og og jobcenteret

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Samtaler du skal deltage i, når du får dagpenge

Især i starten af din ledighed skal du til flere samtaler hos a-kassen. Som udgangspunkt, skal du til den første samtale hos os inden for 2 uger efter, at du har meldt dig ledig. Hvordan du bliver indkaldt til samtaler kan variere. Nogle gange indkalder vi dig til en fast samtaletid, andre gange bliver du bedt om selv at booke tid. Det er vigtigt, at du booker samtalerne rigtigt. 

Du har pligt til at deltage i de samtaler og tilbud, som a-kassen, jobcentret eller anden aktør har indkaldt dig til. Læs mere om konsekvenserne, hvis du udebliver fra samtale.

Overblik over dine samtaler, de første seks måneder, du er ledig og får dagpenge

Tidslinje over samtaler de første seks måneder af din ledighed
Har du været ledig før? Så kan det være, at du allerede har været til de samtaler, som skal afholdes inden for de første 6 måneder. Herefter vil du blot skulle til samtale med jobcentret efter behov.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os for at booke en særskilt samtale, hvis du har brug for hjælp eller sparring i din jobsøgning.

Sådan booker du en samtale hos a-kassen

Når du har meldt ledig vil du få et brev om, at du skal booke en samtale med a-kassen indenfor et bestemt tidsrum. Det er dit ansvar at booke en tid til din første samtale.

Booker du ikke inden fristen og eller deltager du ikke i samtalen, har det konsekvenser for din ret til dagpenge. Du bliver nemlig automatisk afmeldt jobcentret, hvis du ikke har booket en samtale indenfor fristen. De dage du er afmeldt, kan du ikke få dagpenge. Du kan få dagpenge igen fra den dag, du melder dig som ledig på jobcentret igen. 

Reglerne om selv at booke gælder kun visse af samtaler. Ring endelig til os på +45 7012 3782, hvis du er i tvivl om noget.

Samtaler hos Min A-kasse

Den første samtale hos a-kassen

Du vil få besked om at booke tid til din første samtale hos Min A-kasse senest to uger efter, at du har meldt dig ledig. Til samtalen vejleder vi dig i din jobsøgning, og gennemgår og godkender dit CV, og svarer på eventuelle spørgsmål fra dig af. 

Samtalen tager udgangspunkt i netop din situation. Sammen udarbejder vi ”Krav til jobsøgning”, som er en del af Min plan. ‘Krav til jobsøgning’ er en aftale, som danner rammen for din jobsøgning og som indgår i rådighedsvurderingen. Vi aftaler, hvilken strategi, der umiddelbart bedst understøtter dine muligheder for at komme i arbejde, og evaluerer efterfølgende til dine andre samtaler i a-kassen og i forbindelse med rådighedsvurderingen.

2. og 3. samtale hos a-kassen

Når du har været til din første samtale i a-kassen, vil du inden for de første 3 måneder blive indkaldt til yderligere to samtaler. Samtalerne tager udgangspunkt i din situation, din jobsøgning og eventuelle aktiviteter, som er aftalt med os. Vi ser igen på Krav til jobsøgning og Min plan. 

Rådighedssamtale

For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvis vi kan se, at du har brug for inspiration eller målretning i din jobsøgning, eller hvis din jobsøgning er mangelfuld, kan vi indkalde dig til en rådighedssamtale. Vi indkalder dig til en rådighedssamtale, når vi vurderer, at der er behov for det. Det er vigtigt, at du møder op til disse samtaler, da du ellers risikerer at miste din ret til dagpenge.

Samtaler i dit lokale jobcenter

Efter 3 måneder overgår samtalerne fra a-kassen til jobcentret

Når du har været ledig i 3 måneder vil samtalerne overgå fra a-kassen til jobcentret. Her skal du til yderligere tre samtaler inden for de næste 3 måneder. De samtaler tager udgangspunkt i din jobsøgning, i din situation samt aftaler, du har indgået med os og/eller jobcentret.

Til den første samtale på jobcentret, kan en af vores jobkonsulenter deltage i samtalen. Det er op til dig, om du vil have os med til din første samtale i jobcentret.

Efter 6 måneder aftales samtalerne med jobcentret efter behov.