Gratis medlemskab for studerende

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Studerende, lærling eller elev? Du kan blive gratis studiemedlem

Gå ikke glip af fordelene ved at melde dig gratis ind i Min A-kasse. På under to minutter kan du sikre dig dagpenge, når du bliver færdiguddannet og dermed få ro i maven under hele din uddannelse. Meld dig ind i dag.

Fem gode grunde til at blive studiemedlem hos Min A-kasse

1. Gratis medlemskab som studerende og dagpenge fra dag ét

Er du studerende og under 30, kan du melde dig ind i Min A-kasse – helt gratis! Har du været medlem af a-kassen i minimum et år, når du er færdiguddannet, kan du få dagpenge allerede fra dag ét.

Læs mere om betingelserne for gratis medlemskab.

2. Gratis foredrag og workshops

Som medlem af Min A-kasse har du mulighed for at deltage i spændende foredrag og workshops. Vi har fx workshops omkring stress, netværk, foredrag med gode råd til jobsamtalen og meget, meget andet. Hold øje med vores kommende events og workshops.

3. Vejledning til dig, der drømmer om at starte egen virksomhed

Drømmer du om at starte din egen virksomhed, når du er færdig med din uddannelse? Og har du brug for at få helt styr på lovgivningen, så du er mere end klar når virksomheden åbner? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Hos Min A-kasse har vi medarbejdere, der kan rådgive om selvstændig virksomhed og selvstændig bibeskæftigelse.

4. Personlig karriererådgivning hos jobkonsulenter, der kender dit arbejdsmarked

Hos Min A-kasse kan du få job- og karriererådgivning af jobkonsulenter, der er eksperter i jobmarkedet. De kan hjælpe dig med gode råd og knowhow i forhold til alt fra din jobsøgning, ansøgning og CV til afklaring af kompetencer og stresscoaching.

5. Gratis e-bøger om alt fra jobsøgning til dagpengeregler

Hos Min A-kasse har vi skrevet skrevet flere små bøger om alt fra jobsøgning til dagpengeregler – beskrevet på en måde, så almindelige mennesker faktisk forstår det. Vores “kompasser”, som vi kalder dem, eksisterer i både e-bogs format og i fysisk form. Som medlem af Min A-kasse får du fri adgang til dem alle.

Betingelser for gratis medlemskab

Gratis medlemskab for dig, der er under 30 år

  • Du skal være i gang med en erhvervsmæssig uddannelse eller en uddannelse, der giver ret til optagelse som dimittend i en a-kasse – dvs. en uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.
  • Din samlede indtægt fra beskæftigelse, SU, SVU eller lign. må ikke overstige den forhøjede maksimale dagpengesats (294.806 kr. pr. år. i 2024). Er du elev eller lærling må du kun have din elevløn. 
  • Du må ikke modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende.
  • Fritagelse for kontingent gælder fra den dag, Min A-kasse har modtaget din ansøgning.
  • Kontingentfritagelsen kan gives i op til 5 år og ophører, når du fylder 30 år eller når du ikke længere er under uddannelse.

Gratis medlemskab for dig, der er over 30 år

  • Du er under erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til optagelse som dimittend i en a-kasse og betaler efterlønsbidrag.
  • Der er indgået en kontrakt om voksenlærling mellem din arbejdsgiver og jobcentret.
  • Dine samlede indtægter fra beskæftigelse, SU, SVU eller lignende under uddannelsen, overstiger ikke den forhøjede maksimale dagpengesats (294.806 kr. pr. år. i 2024). Er du elev eller lærling må du kun have din elevløn. 
  • Du skal være berettiget til dagpenge, inden du starter din uddannelse.
  • Er du ny i dagpengesystemet kigger vi på din indtægt. Du er dagpengeberettiget, når du har haft en indtægt på 263.232 kr. (2024), der er indberettet til SKATs indkomstregister inden for de sidste tre år (vi kan max. medregne 21.936 kr. om måneden).
  • Du skal have været medlem af a-kassen i perioden.
  • Er du allerede i dagpengesystemet optjener du en ny ret via arbejdstimer. Det vil sige, at du indenfor de sidste tre år enten skal have haft 1.924 arbejdstimer, der er indberettet til SKATs indkomstregister. Vi kan kun tælle de arbejdstimer med, hvor du har været medlem af en a-kasse.
  • Du skal være tilmeldt og betale til efterlønsordningen.
  • Du må ikke modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende.
  • Fritagelse for kontingentbetalingen gælder fra den dag, Min A-kasse har modtaget din ansøgning.
  • Kontingentfritagelsen kan gives i op til 5 år og ophører,  når du ikke længere er under uddannelse.

Gymnasieuddannelser giver ikke adgang til gratis medlemskab.

Du skal være opmærksom på, at gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence. Derfor kan en studentereksamen, en HH-uddannelse samt ligestillede uddannelser ikke give adgang til optagelse på dimittendvilkår i en a-kasse eller gratis medlemskab.

Bliv medlem af Min A-kasse for kun 506 kr./md.

Meld dig ind online eller på tlf. 70123782

Hvorfor skal jeg vælge Min A-kasse?