Nyuddannet og dagpenge

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Fra studiemedlem til nyuddannet

Tillykke med, at du (snart) er færdig med din uddannelse. Det er godt gået. 

Når du bliver færdig med din uddannelse, skal du være opmærksom på 14-dages reglen. Uanset om du har et job eller ej, skal du skifte status fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen. Det gælder også, hvis du skal læse videre. Du skifter status ved at indsende blanketten Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044). Du finder blanketten under Medlemskab i Min A-kasses Selvbetjening.

Har du haft arbejde under din uddannelse, eller forventer du at få et job lige efter du dimitterer? Og har du været medlem af a-kassen i minimum et år? Så bør du overveje, om du vil have dagpenge på almindelige vilkår i stedet for dimittendvilkår. Ved at vælge dagpenge på almindelige vilkår, kan du muligvis få en højere dagpengesats og modtage dagpenge i 2 år frem for 1 år. Det er meget vigtigt, at du giver os besked inden for 14 dage efter din uddannelse er færdig, da du ellers automatisk kun vil kunne få dagpenge som nyuddannet. Reglerne kan være lidt komplicerede, så vi anbefaler altid, at du kontakter os, så kan vi rådgive dig om reglerne, så du kan træffe det valg, der passer bedst til din situation.

Bliv medlem senest 14 dage efter din sidste eksamen

Er du ikke allerede medlem af a-kassen, skal du melde dig ind senest 14 dage efter din sidste eksamen for at sikre dig retten til dagpenge en måned efter, du har afsluttet din uddannelse.

Som nyuddannet giver vi dig Danmarks laveste pris de første tre måneder eller så længe du er ledig i 2024. Det betyder, at du som fuldtidsforsikret kun betaler 381 kr. om måneden de første tre måneder, uanset om du har job eller ej.

Dagpengesats og periode

Som nyuddannet har du ret til dagpenge i 1 år indenfor en 2-årig periode på en fast dimittendsats.  Det vil sige, at du kan få dagpenge for op til 1.924 timer inden for en periode på 2 år. Er du deltidsforsikret, kan du få dagpenge for op til 1.560 timer. Se mere om dagpengesatser for nyuddannede.

Få dagpenge som nyuddannet

For at modtage dagpenge skal du først og fremmest være medlem af en a-kasse. Tidspunktet for, hvornår du kan modtage dagpenge, afhænger af, hvor længe du har været medlem af a-kassen.

Er du ikke allerede medlem, kan du få dagpenge én måned efter, du har afsluttet din uddannelse, hvis du melder dig ind som nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen.

Læs mere i nedenstående guides om dagpenge til nyuddannede

Jeg er allerede medlem af a-kassen (Over et år)

Se guide om, hvad du skal gøre for at få dagpenge som nyuddannet, hvis du har været medlem af a-kassen i over et år.

Få dagpenge som nyuddannet, hvis du har været medlem af a-kassen i over et år.

Eksempel.

  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • Dagen efter, den 14. juni, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge
  • Du skifter status til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen. Da du havde din sidste eksamen den 13. juni, er den 27. juni din sidste frist for at skifte status fra studerende til nyuddannet via Min A-kasses selvbetjening.
  • Du får en dagpengeret på 1.924 timer som fuldtidsforsikret og 1.560 timer, hvis du er deltidsforsikret, indenfor 2 år, med en fast sats.
  • Den sidste hverdag i måneden, den 30. juni, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.
Jeg er allerede medlem af a-kassen (Under et år)

Se guiden om, hvad du skal gøre for at få dagpenge som nyuddannet, hvis du har været medlem af a-kassen i under et år.

Få dagpenge som nyuddannet, hvis du har været medlem af a-kassen i under et år.

Eksempel.

  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • 14 dage efter din sidste eksamen, den 27. juni, er din sidste frist for at skifte status fra studerende til nyuddannet via Min A-kasses selvbetjening.
  • Fordi du ikke har været medlem i minimum 1 år, er der en karensperiode på en måned.
  • 1 måned og 1 dag efter din sidste eksamen, den 14. juli, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge.
  • Den sidste hverdag i måneden, dvs. den 31. juli, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.
Jeg er endnu ikke medlem af a-kassen

Se guiden om, hvad du skal gøre for at få dagpenge som nyuddannet, hvis du ikke er medlem af a-kassen.

Få dagpenge som nyuddannet, hvis du ikke er medlem af a-kassen.

Eksempel.

  • Det første du skal gøre, er at melde dig ind i a-kassen.
  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • 14 dage efter din sidste eksamen, den 27. juni, er din sidste frist for at melde dig ind i Min A-kasse og skifte status fra studerende til nyuddannet via Min A-kasses selvbetjening.
  • Fordi du ikke har været medlem i minimum 1 år, er der en karensperiode på en måned.
  • 1 måned og 1 dag efter din sidste eksamen, den 14. juli, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge.
  • Den sidste hverdag i måneden, dvs. d. 31. juli, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.

Sådan sikrer du dig dagpenge som nyuddannet

Når du er medlem af a-kassen skal du skifte status for at sikre din ret til dagpenge:

Når du har skiftet status til nyuddannet eller meldt dig ind som nyuddannet, er der herefter et par ting, du skal gøre for at få dagpenge:

Læs mere om hvad du skal gøre som ledig.

Krav til nyuddannede

Krav til dig der er nyuddannet

Som snart nyuddannet, skal du opfylde en række krav for at kunne modtage dagpenge:

  • Bestået og afsluttet en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der er SU-berettiget efter klippekortsordningen, og normeret til mindst 18 måneder. Husk, at selvom du i praksis har sidste eksamen efter 17 måneder eller mindre, er din uddannelse ifølge dagpengereglerne først afsluttet efter de 18 måneder.
  • Indsendt en indmeldelsesblanket som nyuddannet, hvis du ikke er medlem eller indsendt Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044) senest 14 dage efter endt uddannelse.

Sprogkravet

For at få dagpenge på baggrund af uddannelse, skal du opfylde sprogkravet.

Du skal have bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge eller tilsvarende danskprøve eller højere niveau.

Du kan også opfylde sprogkravet ved at have gennemført 6. klassetrin i folkeskolen, herunder i en tilsvarende dansk friskole eller dansk privat grundskole, eller ved at have taget et danskkursus i et andet EØS-land, der svarer til mindst Prøve i Dansk 2.

Du skal ikke dokumentere dine kundskaber i dansk, men blot oplyse det på tro og love på ledighedserklæringen. Når du giver oplysning om sprogkravet på “tro og love”, betyder det, at du står inde for, at det er sandt, at du har gennemført undervisning, der svarer til mindst Prøve i Dansk 2.

Opfylder du ikke sprogkravet, kan du stadig få ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, hvis du opfylder tilknytningskravet.

Tilknytningskravet

Hvis du ikke opfylder sprogkravet, kan du i stedet opfylde et såkaldt tilknytningskrav på baggrund af løntimer, der er indberettet til SKAT. Der skal være indberettet mindst 600 løntimer (400 for deltidsforsikrede) til SKAT i løbet af 12 måneder indenfor en 24 måneders periode fra den dag du beder om dagpenge.

Arbejdet behøver ikke at være udført i 12 sammenhængende måneder, og der er ikke et krav om, at du skal have været medlem af en a-kasse for at løntimerne kan bruges. Men der skal være indberettet løntimer i hver af de 12 måneder.

Du kan også bruge løntimer fra et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien til at opfylde tilknytningskravet, så længe den sidste løntime er optjent i Danmark og mindst 150 af de 600 løntimer (100 af de 400 løntimer, hvis du er deltidsforsikret) er udført i Danmark.

Opfylder du betingelserne, kan du få dagpenge. Din sats som nyuddannet afhænger af om du er forsørger og om du er fyldt 30 år.

Din første regning fra a-kassen

Hvis du søger om optagelse som nyuddannet, skal du betale kontingent til Min A-kasse fra dagen efter din uddannelse er afsluttet. Du vil kunne finde din regning i e-Boks, hvis du ikke er tilmeldt Betalingsservice.

Skal du læse videre eller forlænge dit studiemedlemskab?

Nyt studiemedlemsskab

Hvis du skal starte på en ny uddannelse eller overbygning kan du søge om at få et nyt studiemedlemsskab i Min A-kasse.  Det kræver blot, at du fortsat lever op til betingelser for at blive fritaget for kontingent.

Du søger ved at udfylde blanketten Ansøgning om studiemedlemsskab (AK038). Du finder den på Selvbetjeningen under fanen Studerende.

Forlængelse af dit nuværende studiemedlemsskab

Hvis du ikke er færdig med din nuværende uddannelse, kan du søge om at forlænge dit studiemedlemsskab. Du søger ved at udfylde blanketten Forlængelse af studiemedlemsskab (AK040). Du finder den på Selvbetjeningen under fanen Studerende.

For begge blanketter gælder det, at forlængelsen først kan træde i kraft fra det tidspunkt, vi modtager ansøgningen og tidligst fra studiestart. Det er vigtigt, at du søger hurtigst muligt, da du ellers vil modtage en kontingentopkrævning. 

Du kan maksimalt være fritaget for kontingent i 5 år.

Betingelserne for fritagelse for kontingent

  • Du skal være under 30 år . Der er dog nogle undtagelser.
  • Du må ikke have opbrugt dine fem års fritagelse af kontingentbetaling.
  • Du skal være i gang med en uddannelse, der giver ret til optagelse som nyuddannet i en a-kasse – dvs. enten en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der er SU-berettiget efter klippekortsordningen og normeret til mindst 18 måneders varighed.
  • Din samlede indtægt fra beskæftigelse, SU, SVU eller lign. må ikke overstige 294.806 pr. år, hvilket svarer til 120,67% af den maksimale dagpengesats. På en erhvervsuddannelse må indtægten ikke overstige elevlønnen.
  • Du må ikke modtage hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik eller lignende.
Har du allerede et job?

Hvis du allerede har job som nyuddannet

Selvom du allerede har et job som du starter efter din uddannelse, er det vigtigt, at du husker at skifte status fra studerende til nyuddannet senest 14 dage efter din sidste eksamen.

Obs! Overvejer, du at undlade at skifte status fordi du vil have dagpenge på almindelige vilkår i stedet for dimittendvilkår? Læs mere under ”Situationer, hvor du skal overveje at lade være med at skifte status”

Du skifter status ved at indsende blanketten Ret til dagpenge – som nyuddannet (AK044). Du finder blanketten under Medlemskab i  Selvbetjeningen.

Er du endnu ikke medlem af a-kassen, skal du melde dig ind som nyuddannet – også senest 14 dage efter din sidste eksamen. Hvis du glemmer det, mister du retten til dagpenge på fordelagtige dimittendvilkår.

Situationer, hvor du skal overveje at lade være med at skifte status

Vi kan rådgive dig om reglerne

Har du haft arbejde under din uddannelse, eller forventer du at få et job lige efter du dimitterer? Og har du været medlem af a-kassen i minimum et år? Så bør du overveje, om du vil have dagpenge på almindelige vilkår i stedet for dimittendvilkår. Ved at vælge dagpenge på almindelige vilkår, kan du muligvis få en højere dagpengesats og modtage dagpenge i 2 år frem for 1 år. Det er meget vigtigt, at du giver os besked inden for 14 dage efter din uddannelse er færdig, da du ellers automatisk kun vil kunne få dagpenge som nyuddannet. Reglerne kan være lidt komplicerede, så vi anbefaler altid, at du kontakter os, så kan vi rådgive dig om reglerne, så du kan træffe det valg, der passer bedst til din situation.

For at få dagpenge på almindelige vilkår skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år og opfylde et indkomstkrav, hvis du ikke har dagpengeret i forvejen.

Eksempel på dagpenge på almindelige betingelser:

  • Den 13. juni får du den sidste karakter på din afsluttende opgave, eller du er oppe til din sidste eksamen på din uddannelse.
  • Mens du har været under uddannelse og medlem af a-kassen, har du haft så god indkomst, at du opfylder indkomstkravet og kan få en højere dagpengesats. Du skifter derfor ikke status fra studerende til nyuddannet.
  • Dagen efter, den 14. juni, melder du dig ledig på jobnet.dk og søger om dagpenge
  • Du får en dagpengeret på 3.848 timer som fuldtidsforsikret og 3.120 som deltidsforsikret, indenfor 3 år, med en sats, der er beregnet på de 12 bedste måneder indenfor de seneste 24 måneder.
  • Den sidste hverdag i måneden, den 30. juni, udbetaler vi dine første dagpenge til din konto.

Har du været medlem i mindre end et år kan du ikke opfylde de almindelige betingelser for at få dagpenge før du har haft arbejde efter uddannelsen, så du kan opfylde indkomstkravet. Du kan tidligst have opfyldt indkomstkravet et år efter du meldte dig ind i a-kassen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke skifter status inden for 14 dage?

Når du ikke skifter status inden for 14 dage

Hvis du ikke skifter dinstatus senest 14 dage efter din sidste eksamen, skal du opfylde de almindelige betingelser for at få ret til dagpenge. For at opnå en almindelig dagpengeret skal du have været medlem i mindst ét år og opfylde et indkomstkrav. Indkomstkravet kan kun opfyldes med indtægt fra medlemsperioden og skal være tjent inden for maksimalt 3 år.

Med en almindelig dagpengeret kan du modtage dagpenge i op til 3.848 timer (3.120 timer hvis du er deltidsforsikret) inden for 3 år med en individuelt beregnet sats.

Læs mere om de almindelige betingelser for dagpengeret og hvordan den individuelle sats beregnes.