Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:
Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00
Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.
Hos Min A-kasse arbejder vi for at skabe tryghed, sikkerhed og personlig støtte for vores medlemmer – og vi tror på, at det starter med glade medarbejdere. Vi er en af Danmarks ældste a-kasser med mere end 100 års erfaring og 80.000 medlemmer, som vi hjælper videre i deres arbejdsliv med nærvær og ordentlighed i fokus.
I Min A-kasse leverer vi service, der er helt i top, og det kræver dygtige og tilfredse medarbejdere.
Vi er en af landets ældste a-kasser, og vi har mere end 100 års erfaring med at drive a-kasse. Vores 80.000 medlemmer skal have den bedste støtte og vejledning. Hos os har medlemmerne mulighed for selv at vælge en personlig job- og karriererådgiver, som kender deres situation, og som hjælper dem på vejen til deres næste job. Vi vægter den personlige kontakt højt, og for os er ordentlighed altafgørende, det er uanset om det handler om medlemmet eller kollegaen.
Vi er sat i verden for at give vores medlemmer sikkerhed, tryghed og en hjælpende hånd, hvis de har mistet jobbet. De skal kunne regne med os. Det er den mission, der driver os, og en opgave vi løser i fællesskab — uanset om vi er jurister eller forsikringskonsulenter, medlemskonsulenter eller a-kasserådgivere, job- og karriererådgivere, it-konsulenter, økonomer, eller noget helt ottende.
Vores fokus på at levere det bedste til vores medlemmer har bragt os helt til top på Trustpilot, og der sætter vi en stor ære i blive. Vi tror på, at den høje medlemstilfredshed kommer af, at vores tilgang til både medlemmer og hinanden er, at vi er hjælpsomme, optimistiske og tillidsvækkende.
For at kunne levere den bedste hjælp til medlemmerne, er det afgørende, at vi er glade for at gå på arbejde. Vi gør derfor meget ud af at skabe et fleksibelt og rart miljø for vores knap 100 medarbejdere. Vi har en uformel arbejdskultur, stor grad af fleksibilitet, og vi tror på, at vi løser opgaven bedst, når vi samarbejder på tværs af organisationen.
Vi er en arbejdsplads i udvikling. Der er altid plads til gode idéer, og vi er ikke bange for at afprøve nye ting. Vi prioriterer gode rammer for balancen mellem arbejdsliv og privatliv, vi interesserer os for hinanden, og vi synes, det er vigtigt, at vi også har tid til at have det sjovt sammen. I vores seneste APV (2024) svarede 97 procent af os, at vi var tilfredse eller meget tilfredse med vores arbejde.
Vores beslutning om at ansætte dig eller om ikke at ansætte dig, bliver udelukkende baseret på dine kvalifikationer. Vi vil bede dig om at undlade at give oplysninger om din race eller etniske oprindelse, religion eller tro, politiske orientering, seksualitet, fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller dit CPR-nummer i dit ansøgningsmateriale.
Læs vores GDPR-politik for rekruttering.
Hos os slås alle ledige stillinger som udgangspunkt op. Når du søger en stilling, skal du som regel uploade dit CV i vores rekrutteringssystem. Afhængigt af den konkrete stilling kan ansøgningsprocessen variere: Nogle gange skal du sende en traditionel ansøgning, andre gange vil du i stedet blive bedt om at besvare nogle specifikke spørgsmål relateret til stillingen.
Vores beslutning om at ansætte dig eller om ikke at ansætte dig, bliver udelukkende baseret på dine kompetencer og kvalifikationer. Vi vil derfor bede dig om at undlade at give oplysninger om din race eller etniske oprindelse, religion eller tro, politiske orientering, seksualitet, fagforeningsmæssige tilhørsforhold eller dit CPR-nummer i dit ansøgningsmateriale.
Når ansøgningsfristen er udløbet, inviterer vi relevante kandidater til samtale. Vi afholder som regel to samtaler:
Til anden samtale deltager både HR, den ansættende leder og en medarbejderrepræsentant. Vi gennemgår både din personprofil og case til samtalen.
Efter anden samtale vil vi bede dig om at sende kontaktoplysninger på en eller to tidligere ledere, som vi kan bruge som referencer. Hvis vi efter samtalerne vurderer, at der er et godt match, vil vi kontakte dine reference-personer, inden vi træffer den endelige beslutning om at tilbyde dig stillingen.