”Havde jeg ikke haft en lønsikring, havde min jobsøgning set anderledes ud. Så havde jeg skudt meget mere med spredehagl og var nok endt i et job, jeg ikke var 100% motiveret for. Og så var jeg sikkert alligevel endt med at skulle finde noget nyt efter et halvt år,” fortæller Thomas og uddyber:
”På grund af lønsikringen har jeg haft en helt anden ro til at finde ud af, hvilket job jeg egentlig gerne vil have. Det har gjort min jobsøgning markant mindre stressende, fordi jeg ikke har haft den der ’mental load’ over, at jeg altså skal ud og finde et arbejde nu, fordi min økonomi ikke kan hænge sammen.”
For Thomas har det været særligt vigtigt også at sikre sin familie ved at tegne en lønsikring. Når man begynder at få børn og alle mulige andre forpligtelser, der følger med – bil, hus, osv. – anbefaler Thomas alle at få en lønsikring.
”Det stiller dig meget mere sikkert. Det kan godt være, at du har en stor opsparing, men den har man jo ikke lyst til at trække på. Med en lønsikring er pengene hurtigt tjent hjem igen, hvis uheldet er ude. Og så kan du sove trygt om natten – det er jo også en rar fornemmelse,” fortæller Thomas.
Når du tegner en lønsikring, kan du vælge en selvrisikoperiode på 0 dage. Det betyder, at du kan være dækket fra din første dag som ledig. Netop dét var vigtigt for Thomas.
”Det var vigtigt for mig, at lønsikringen gjaldt fra dag 1, så jeg kunne få udbetaling så snart min løn var stoppet,” fortæller Thomas.
For Thomas betød lønsikringen, at familien ikke behøvede at ændre deres hverdag, mens han var ledig. De kunne fortsætte med deres normale levestandard, og han behøvede ikke at trække på opsparingen.
Det gav ekstra tryghed i en periode, hvor der i forvejen var meget at forholde sig til.
Som medlem af Min A-kasse kan du tegne en attraktiv lønsikring gennem Alka. Du kan få dækket op til 90 % af din løn i op til 12 måneder, og du kan vælge en løsning, der dækker dig fra første dag som ledig.
Lønsikringen kan komme til udbetaling, når der er gået 9 måneder, fra du tegnede forsikringen, hvis du bliver ledig og opfylder betingelserne.
Vil du se, hvad en lønsikring vil koste dig, og hvad den kan betyde for din økonomi? Prøv vores lønsikringsberegner og se din pris og dækning.