Din dagpengesats beregnes på baggrund af din indkomst inden for de seneste to år. Som udgangspunkt kan du få 90 % af din indtægt, dog højest 21.091 kr. om måneden i 2025, hvis du er fuldtidsmedlem. Det er maksimum-sats. Der er ingen minimum-sats.
Er du deltidsmedlem lyder maksimum-satsen på 14.061 kr.
Du kan muligvis få en forhøjet dagpengesats de første 481 timer, du får dagpenge. Det kalder vi en tillægssats, og den er i 2025 på 25.070 kr. for fuldtidsmedlemmer og 16.713 kr. for deltidsmedlemmer.