Statslig regulering af dit kontingent og satser

Til næste år har Folketinget besluttet, at den del af dit kontingent, der udgør statsbidrag og ATP – skal reguleres med 18 kr. om måneden. Stigningen gælder alle a-kasser.

I Min A-kasse holder vi vores eget administrationsbidrag i ro. Det betyder, at dit kontingent kun stiger med de 18 kr. som fuldtidsforsikret, som følger af den fælles nationale regulering.

I 2026 kan du samtidig se frem til at få mere i dagpenge, hvis du bliver ledig. Som fuldtidsforsikret kan du næste år få op til 26.189 kr. om måneden – en stigning fra 25.070 kr. i 2025.

Det er en stigning på mere end 1000 kr. om måneden.

Se alle satser for, hvad du kan få i dagpenge i 2026.

Vidste du?

Dit kontingent til Min A-kasse består i 2026 af:

  • Statsbidrag og ATP: 414 kr. om måneden (Statsbidrag 407 kr + ATP 7 kr.)
  • Administrationsbidrag: Fastlægges af hver enkelt a-kasse, i Min A-kasse er det 128 kr. om måneden – et af branchens laveste.