Tilbagebetaling af efterlønsbidrag

Der er planlagt system opgradering i følgende tidsrum:

Start: 26-09-2023 – 22:00
Slut: 27-09-2023 – 03:00

Tilkøb af medlemskab og services vil være utilgængelige i den periode.

OK

Hvis du vælger at melde dig ud af efterlønsordningen, eller du når folkepensionsalderen, kan du få dine efterlønsbidrag tilbagebetalt. Det betyder, at du ikke mister de penge, du allerede har indbetalt til efterlønsordningen.

Hvem kan få efterlønsbidrag tilbage?

Du skal opfylde to betingelser:

  • Du må ikke være gået på efterløn.
  • Du må ikke have fået udbetalt en skattefri præmie.

Vigtig at vide, før du melder dig ud

Hvis du melder dig ud af efterlønsordningen og får tilbagebetalt dine efterlønsbidrag, betyder det, at du:

  • ikke kan få efterløn.
  • ikke kan optjene en skattefri præmie.
  • ikke kan få et seniorjob.

Læs mere om skattefri præmie.

Læs mere om seniorjob.

Hvordan bliver efterlønsbidrag tilbagebetalt?

Måden dine efterlønsbidrag bliver tilbagebetalt på, afhænger af din situation.

Hvis du ikke har nået efterlønsalderen

Dine bidrag bliver overført til en pensionsordning, efter eget valg. Hvis du vælger overførsel til en alderspension, skal du betale en afgift på 30 %, da pensionen ikke beskattes ved udbetaling.

Hvis du modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension

Dine bidrag bliver udbetalt kontant, efter der er trukket en afgift på 30 %.

Hvis du har nået efterlønsalderen, flytter til udlandet, eller kun har indbetalt til efterlønsordningen i ét år

Dine bidrag bliver udbetalt kontant med fradrag for personskat.

Ofte stillede spørgsmål

Er der en frist for, hvornår jeg kan søge om tilbagebetaling?

Ja. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag er omfattet af regler om forældelse.

Det betyder, at du har tre år fra det tidspunkt, hvor du melder dig ud af efterlønsordningen, til at søge om tilbagebetaling.

Søger du ikke inden for fristen, kan du miste retten til at få bidraget tilbage.

Hvordan får jeg mit efterlønsbidrag tilbage?

Du kan fravælge efterlønsordningen og søge om at få dine efterlønsbidrag tilbagebetalt ved at udfylde og indsende blanketten ’AR252’ i Selvbetjeningen.

Gå til Selvbetjeningen.

Hvad er betingelserne for at gå på efterløn?

Bliv klogere på reglerne for efterløn.